TRUMP
Fedt med de mange reaktioner på at Dronningen har inviteret den amerikanske præsident til Danmark – når han alligevel er i nærheden. Man kan have mange meninger om Trump og jeg har min helt egen og ser ikke på denne statsmand som jeg så Obama og Clinton fra et land som vi i lille Danmark er ret afhængige af. Jeg ville gå gennem ild og vand for at møde Obama – men har ikke behov for at møde Trump. Men har dyb respekt for det samarbejde vi har mellem vores to lande som dog overskygges af det halløj og drama den siddende præsident stort set hver dag skaber ved at være et ”løsgående missil” – pressemæssigt. Lad os glædes over han kommer – lad os glædes over vores NATO alliance – lad os glædes over at vi som et af de mindste lande i verden får besøg fra USA´s 1. mand og Lady uanset hvad man så vil mene om dem personligt. Lad os omfavne ham med 2kærlighed og imødekommenhed” –så han aldrig vil glemme hvad et ægte demokrati og Kongerige kan og betyder. Hvad vi kan i Danmark som nation, befolkning og mennesker. Det kan godt være at nogen skal holde vejret eller sluge en Kamel eller to de to dage i september. Jeg ser det som en investering i fremtiden – jeg ser det som at Trump kommer på en ”dannelsesrejse” –lad os overraske ham og hans følge på en glad og positiv måde, så de aldrig glemmer vores dejlige land. – Velkommen.
H.B.
august 2019